Skip to main content
RAMMERNE

Fester i unikke omgivelser

En fest på Konventum garanterer jer og jeres gæster en oplevelse ud over det sædvanlig i unikke rammer præget af kunst, natur og vores unikke arkitektur.

Kontakt os for en åben og uforpligtende samtale om dine ønsker. Vores erfarne personale står klar til at hjælpe med at planlægge din perfekte fest.

BRYLLUP

Bryllup i smukke omgivelser

En af de helt store dage i vores liv er vores bryllupsdag. Her vil vi gerne have, at alt bare spiller. Det ved vores dygtige personale, og vi vil, udover at assistere med planlægningen, sørge for, at alt bag kulisserne forløber som planlagt.

Den storslåede natur omkring Konventum spiller perfekt sammen med vores flotte festlokaler: Øresunds bølger og vores store, smukke park sikrer optimale romantiske rammer og giver jeres gæster mulighed for at strække benene. Ligeledes er der masser af steder at få knipset de perfekte bryllupsfotos.

KONFIRMATION / BARNEDÅB

Livets store fester

Der er mange milepæle i vores liv, som er værd at fejre. Hos Konventum er vi glade for at kunne danne ramme om livets små og store fester som barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage, jubilæer og meget mere.

Du kan indhente et uforpligtende tilbud ved at udfylde formularen nederst på siden.

SELSKABSLOKALER

Særlige rammer til særlige fester

Konventums unikke arkitektur afspejles i vores selskabslokaler. Hvert lokale har sit helt eget udtryk og atmosfære, hvilket giver mulighed for mange forskellige typer selskaber og fester. Om det er en konfirmation, bryllup, barnedåb, studentergilde, et festligt jubilæum eller noget helt andet, så finder du det lokale, der passer perfekt til dit selskab, på Konventum.

Salonerne

Salonerne er vores største selskabslokale med plads til 90 siddende gæster og 150 stående.

Med sit hvælvede loft, der oplyses af de store, cirkulære lysekroner, er Salonerne et yndet lokale til bryllupper og større fester. Især om sommeren kan dine gæster nyde de store glaspartier, der ikke kun kaster lys ind i lokalet, men også giver adgang til den store park, som ligger lige udenfor døren.

Lokalet kan opdeles i mindre partier alt efter behov og er udsmykket med kunst fra Henning Damgaard-Sørensen.

På Konventum er festen aldrig langt væk. Her er masser af muligheder for hyggeligt og sjovt samvær. Du kan udfordre dine kolleger i en omgang billard, dart eller bordtennis og/eller runde dagen af med en drink eller en kold øl i godt selskab.

Vores gæster samles fx ofte i den stemningsfulde Slyngelstue, som har egen bar og små nicher og borde, hvor man kan slappe af og hygge. Her er der plads til grin, spil og uformel hygge i afslappede omgivelser.

Mødestedet er baren, hvor festen virkelig kan tage fart. Med plads til op til 150 gæster, et dansegulv og faciliteter til live-musik eller DJ, er det det ideelle sted for dem, der ønsker at danse og nyde en livlig feststemning.

Konventum er bygget med ”fællesskab” som omdrejningspunkt, og uanset om du er til stille samvær eller festligt selskab, finder du et hjørne på Konventum, hvor du kan være dig selv – sammen med andre.

Sundstuen og Brostuen

Sundstuen og Brostuen ligger i forlængelse af vores restaurant, men kan afskærmes med skydedøre, så man ikke forstyrres.

I Sundstuen er der plads til 50 siddende gæster og 75 stående gæster. I Brostuen er der plads til 26 gæster, og de to selskabslokaler kan med fordel slås sammen, da de støder op til hinanden.

Sundstuen har fået sit navn, fordi den har en af grundens bedste udsigter over Øresund. Brostuen har ligeledes udsigt over vandet, og udsigten akkompagneres af en lille arkitektonisk perle på stedet: En lille gangbro, der er et fantastisk sted at tage billeder, buer så fint i forgrunden og nærmest indrammer udsigten.

FROKOSTSELSKAB

Frokostselskab

5 timer / minimum 40 personer / kl. 12.00 -17.00

  • Velkomstdrink med salte snacks
  • Selskabsbuffet
  • Husets vin, øl og vand ad libitum
  • Kaffe og te
  • Inkluderet: lokaleleje, rengøring og betjening

Pris pr. person kr. 895,-
ink. moms.

SELSKABSPAKKE 1

Klassisk selskabspakke

8 timer / minimum 40 personer

  • Velkomstdrink med salte snacks
  • 3-retters sæsonmenu
  • Husets vin, øl og vand ad libitum hele aftenen
  • Kaffe og te
  • Fri cocktail-bar efter middagen
    (8 forskellige cocktails samt long drinks)
  • Natmad
  • Inkluderet: lokaleleje, rengøring og betjening

Pris pr. person kr. 1.695,-
ink. moms.

SELSKABSPAKKE 2

Udvidet selskabspakke

8 timer / minimum 40 personer

  • Velkomstdrink med salte snacks
  • 2 tapas
  • 4-retters sæsonmenu
  • Udvalgt vinmenu til middagen, inkl. dessertvin
    (samt øl og vand ad libitum hele aftenen)
  • Kaffe & te med avec
  • Fri cocktail-bar efter middagen
    (8 forskellige cocktails samt long drinks)
  • Natmad
  • Inkluderet: lokaleleje, rengøring og betjening

Pris pr. person kr. 1.995,-
ink. moms.

MENU

Mad & Drikke

Vi har lavet en række “selskabspakker”, hvor detaljerne ændrer sig afhængig af årstid og festens karakter. Vores erfarne og professionelle personale sørger for, at du kan slappe helt af og koncentrere dig om at nyde dagen/aftenen med dine gæster, vel vidende at alt er i professionelle hænder.

Vores kreative køkkenchef vælger menuens tilbehør og sikrer dermed de bedste råvarer i sæsonen, så du og dine gæster får den optimale smagsoplevelse.

Pakkerne skal ses som et udgangspunkt og som inspiration. Man kan tilkøbe flere retter, andre vine mv. efter ønske.

KAGE

Kagedrømme

Hvad er en fest uden kage? Den dygtige lokale konditor, som vi har et fast samarbejde med, fremtryller smagfulde og smukke kager med udgangspunkt i jeres ønsker.

Sammen med konditoren finder I frem til den rigtige sammensætning af smag og udseende for kagen, og selvfølgelig er det også muligt at prøvesmage, hvis I ønsker dette.

Ønsker du en kage, der for eksempel er vegansk, vegetarisk eller noget helt tredje, så er dette også muligt. Vores samarbejdspartner er åben for at finde den bedste løsning til jer. 

OVERNATNING

Overnatning for alle gæster

Hvis I vil nyde dagen uden at skulle bekymre jer om transporten hjem, kan vi tilbyde overnatning til alle deltagende gæster.

Vores værelsestyper rummer alt fra standardværelser til familievenlige værelser og luksuriøse suiter med danske designklassikere.

Overnatning i forbindelse med jeres fest:

Standard dobbeltværelse ink. morgenbuffet fra kr. 895.-
Standard enkeltværelse ink. morgenbuffet fra kr. 745.-

RUNDVISNING

Book en rundvisning

Har du lyst til at komme og opleve stemningen på Konventum og se de flotte bygninger og naturskønne omgivelser, inden du planlægger dit selskab?

Du er velkommen til at booke en rundvisning.

KONTAKT

Kontakt os ang. selskaber og fester

Har du spørgsmål angående vores selskabslokaler i Nordsjælland, eller kunne du tænke dig et uforpligtende tilbud på at leje det lokale, der passer til dit behov?

Så kan du med fordel udfylde formularen her. Vi sætter en ære i at yde en god og personlig service, fordi nøglen til et vellykket arrangement ligger i din personlighed og dine ønsker til festen.

    Antal gæster (*)



    * Skal udfyldes