Skip to main content
BRYLLUP PÅ KONVENTUM

Find det bedste bryllupslokaler i Nordsjælland på Konventum

Hvis I ønsker helt unikke rammer for jeres bryllup med den smukke nordsjællandske natur lige udenfor døren med udsigt ud over Øresund, er Konventum et oplagt bud for jer. Her vil vi gøre alt hvad vi kan, for at jeres store dag bliver noget helt særligt. Lige fra reception til natmad, vil vi sørge for at alt forløber planmæssigt, så I ikke skal bekymre jer om noget, men kan slappe af og nyde jeres dag i fulde drag. 

Læs med og se, hvordan vi kan sammensætte et bryllup efter alle kunstens regler i vores unikke bryllupslokaler i Danmarks yngste fredede bygning.

JERES BRYLLUP

Vi hjælper jer med at sammensætte brylluppet lige efter jeres ønsker

Hos Konventum er vi åbne for nye idéer og inputs, samtidig med at vi med vores erfaring kan bidrage med planlægning af jeres dag. Derfor bliver det nemt og overskueligt for jer at skabe festen,som I ønsker det – den perfekte bryllupsfest. Vi har forslag til alt lige fra lokalerne til menuen, men har I særlige ønsker, vil vi gøre vores bedste for at også disse kan blive til virkelighed.

KAGEN

Bryllupskage efter alle kunstens regler

Med til en traditionel bryllupsfest hører naturligvis også en traditionel bryllupskage. Det lokale konditori, vi arbejder fast sammen med, står klar til at skabe den helt perfekte bryllupskage til jer. Vi har forskellige forslag til selve kagen her, og skulle I ønske noget, der ikke allerede står her, finder vi også ud af det. 

Både konditor og vores køkken er klar til at skabe en menu, som alle gæster kan nyde godt af – det gælder både for vegetarer, veganere og allergikere. Vi kan på den måde lave en menu, så alle gæster, uanset præferencer eller allergener, kan få en særlig smagsoplevelse og går mætte og glade fra bordet.

OMGIVELSERNE

En særlig dag i særlige omgivelser

Konventum er en ganske særlig gruppe bygninger, der rummer mere end bare selskabslokaler og god mad. Faktisk er Konventum Danmarks yngste fredede bygninger. Det skete i 2011, hvor Kulturarvsstyrelsen valgte at frede bygningerne, fordi Konventum repræsenterer dansk design og håndværk på fornemmeste vis, samtidig med at bygningerne har høj arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Bygningerne er fra 1969 og tegnet af Jarl Heger og Karen og Ebbe Clemmensen og betegnes i arkitektkredse som et hovedværk inden for landskabstilpasset arkitektur.

OMGIVELSERNE

Kunst og kultur så langt øjet rækker

Alle vores bygninger på Konventum er fulde af kunstværker fra anerkendte, danske kunstnere. Uanset hvor du bevæger dig hen, vil der være nye, spændende kunstværker, der stammer fra 1950 og frem til i dag. Vi kan prale af at være i besiddelse af Danmarks største private kunstsamling med over 1200 værker fordelt på Konventum. 

Det er oplagt for alle gæster at tage en tur rundt i bygningerne og se de mange værker. Både Trampedach, Heerup, Børge Jørgensen, Karl Åge Riget, Kathrine Ærtebjerg, Lizzie Mallow og Henning Damgård Sørensen er repræsenteret, lige så vel som COBRA-kunstnerne også er at finde. Stedet emmer af inspiration og kreativitet grundet det æstetiske udtryk og er med til at give Konventum den helt særlige atmosfære, der kendetegner stedet.

SELSKABSLOKALER

Vores stilfulde, unikke selskabslokaler

Vi råder over forskellige selskabslokaler med plads fra 26-90 siddende gæster. Lokalerne kan også bruges til reception, hvor der i så fald er plads til 150 stående gæster. 

Salonerne

Salonerne er vores største selskabslokale med plads til 90 siddende gæster og 150 stående.

Salonerne er også det mest populære lokale i bryllupsregi. De store lysekroner i det hvælvede loft er med til at skabe en helt særlig, festlig og højtidelig atmosfære, og særligt om sommeren er der noget specielt over lokalet, når solen kaster sit lys ind gennem de store glaspartier og den store park med al sin naturlige pragt er lige udenfor. Salonerne kan også opdeles til mindre selskaber, hvis det er aktuelt.

Plads til underholdning og dans

Derudover har vi de tre lokaler, Mødestedet, Slyngelstuen og Sidesporet. Mødestedet er en bar med plads til op til 150 gæster, hvor der også er plads til live-musik, dj eller anden underholdning, samt et dansegulv. I forlængelse af Mødestedet finder du Slyngelstuen med plads til 50 gæster

Her kan gæsterne trække sig tilbage for en mere rolig stund eller bare en pause fra dansegulvet. Sidesporet ligger i forlængelse af Slyngelstuen og har to billardborde og siddepladser rundt om.

Sundstuen og Brostuen

Sundstuen og Brostuen ligger i forlængelse af vores restaurant, men kan afskærmes med skydedøre, så man ikke forstyrres.

I Sundstuen er der plads til 50 siddende gæster og 75 stående gæster. I Brostuen er der plads til 26 gæster og de to selskabslokaler kan med fordel slås sammen, da de støder op til hinanden.

Sundstuen har fået sit navn fordi den har en af de bedste udsigter over Øresund på grunden. Brostuen har ligeledes udsigt over vandet, men udsigten akkompagneres af en lille arkitektonisk perle på stedet. En lille gangbro, der er et fantastisk sted at tage billeder, buer kønt i forgrunden og nærmest indrammer udsigten.

OVERNATNING

Overnatningsmuligheder for alle gæster

Selvom vi ligger tæt på København, kan det være rart ikke at skulle tænke på hjemtransport i de sene nattetimer efter en veloverstået bryllupsfejring. Derfor er det med stor glæde at vi kan tilbyde overnatning på Konventum, med ikke mindre end 74 enkeltværelser, 58 twin-værelser, 65 dobbeltværelser og 4 triple-værelser. Så bliver det ikke mere nemt og bekvemt. 

Dagen efter festen serveres der morgenmad og det er en hyggelig måde at afslutte sin bryllupsfejring på, ved at samles om morgenbordet med alle gæster og have god tid til at takke for en dejlig dag sammen. 

I forbindelse med bryllup har vi overnatning fra kr 895.- for et dobbeltværelse og kr 745.- kr for et enkeltværelse.

RUNDVISNING

Kom og få en rundvisning på Konventum

Et bryllup er en af livets allerstørste begivenheder og vi ønsker at I skal være helt overbeviste, når I planlægger at holde jeres bryllup hos os. Derfor inviterer vi også gerne til en rundvisning på Konventum, så I kan opleve stedet med dets utrolige stemning midt i naturen og den arkitektoniske stil, der præger vores flotte bygninger. Kontakt os på mail på info@konventum.dk eller ring på 4928 0900 og lav en aftale.

KONTAKT

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi hjælper jer med at holde jeres perfekte bryllup

Det er vigtigt for os, at jeres bryllup hos os bliver lige i jeres ånd, så I får et ægte drømmebryllup. Derfor siger vi også, at et bryllup hos os starter med en god dialog.

Vi elsker, når vi kan komme med stor erfaring og derfor har mange råd og idéer til, hvad der kan virke bedst og det så bliver tilpasset af vores kunders egne forslag og ønsker, så alt går op i en højere enhed.

Vi står klar til at løbe stærkt “bag scenen”, så brudeparret kun skal fokusere på at nyde deres dag sammen med deres skønne gæster, mens vi sørger for at alt det praktiske bliver løst og alle får en fest, de vil se tilbage på med glæde.

    Antal gæster (*)



    * Skal udfyldes