Søren begyndte at undervise på Konvenmtum helt tilbage i 1970, da vi stadig hed LO-Skolen, og han selv læste jura. Og selvom han officielt gik på pension i 2005, har han aldrig helt sluppet stedet, som på sin vis er blevet hans andet hjem.

”Stedet har været en del af mit liv, lige siden jeg satte mine ben her første gang,” fortæller han.

Fra jurist til kunstrundviser

Efter sin juristuddannelse blev Søren fastansat på LO-Skolen, hvor han underviste i juridiske fag. Med tiden fik han også rollen som kunstrundviser – en funktion, han stadig varetager i dag, hvor han med stort engagement udøser af sin viden om Konventum og vores store kunstsamling til begejstrede grupper af gæster.

Søren har altså i mere end 55 år været en del af Konventum, hvilket gør ham til en uvurderlig kilde til både viden og historie.

Historien skal bevares

Ud over rundvisningerne er Søren med i Historiegruppen på Konventum, hvor han sammen med to tidligere kolleger indsamler materiale og retter til, når historiske fakta viser sig at være upræcise. De tre ældre herrer arbejder blandt andet frem mod en stor fotoudstilling i 2025, i samarbejde med Arbejdermuseet og Eks-Skolen.

”Vi vil samle alt det historiske kildemateriale, vi kan finde – så det ikke forsvinder,” fortæller han og tilføjer, at arbejdet begyndte, da han blev ved med at falde over forkerte facts om Konventum. Selvom det ofte kun var mindre detaljer, generede det ham, og han indså, at hvis han ikke selv gjorde noget ved det, ville det forblive sådan for eftertiden. Og det kunne han ikke bære!

Minder, der binder

Konventum betyder nemlig meget for Søren, som har mange dejlige minder fra de mange år på den gamle højskole. Et af hans stærkeste minder fra stedet er et sommer- og familiekursus, hvor hans egen søn deltog som lille dreng. LO-Skolen ønskede ikke, at de mange børn skulle rende frit rundt på hele skolen, så  Civilforsvaret satte telte op, og pædagoger – heriblandt Sørens kone – skabte en hel verden af teater og aktiviteter for børnene.
”De havde det så sjovt, at vi voksne næsten ikke så vores unger i de 14 dage, kurset varede,” husker Søren med et smil.

Netop fællesskabet, engagementet og familieånden er noget af det, der har gjort, at Søren aldrig helt har forladt Konventum. ”Jeg er jo nærmest født ind i det – Konventum er en del af min familiehistorie,” siger han og fortæller, at hans far var med til rejsegildet i 1968 som redaktør for Snedker/Tømrer-Bladet.

Stadig højt til loftet

På spørgsmålet om, hvad der stadig gør ham glad for at komme her, svarer Søren:
”Der har altid været højt til loftet og plads til alle meninger – så længe de er velargumenterede. Det er en sjælden ting, og det er værd at passe på.”

Og netop det – rummeligheden, historien og det stærke fællesskab – er noget af det, Søren har været med til at bevare og videreføre i mere end fem årtier.