Kunstrundvisning
Grib en enestående chance for at opleve Danmarks største private kunstsamling
Til dagligt er Konventums kunstsamling til stor glæde og inspiration for både kursister og konferencegæster. Men nu får alle muligheden for at dykke helt ned i vores unikke kunst, arkitektur og historie.
Konventum har gennem mange år opbygget en kunstsamling, der både rummer moderne og klassisk kunst fra anerkendte danske og internationale kunstnere. Huset rummer et væld af malerier, skulpturer, fotografier og installationskunst, som er udvalgt med omhu for at skabe en visuel og tankevækkende oplevelse og styrke fællesskabet gennem dialog.
En kunstrundvisning på Konventum er en oplevelse, der giver en unik mulighed for at dykke ned i kunstværkerne. Under rundvisningen bliver I guidet af en ekspert, der giver en grundig forklaring på værkerne, deres oprindelse og kunstnernes intentioner og teknikker. I får et unikt indblik i de historier, der gemmer sig bag de enkelte værker, og hvordan kunst kan påvirke vores måde at se verden på.
Vi tilbyder skræddersyede rundvisninger for både små og store grupper og på flere forskellige sprog, og vi tilpasser rundvisningen til gruppens interesser og behov.
Det får du
I kommer på en times guidet rundvisning med en af vores kyndige kunstguider. Efterfølgende kan du vælge at tilkøbe kaffe & kage eller en frokostplatte.
Tilkøb
Slut rundvisningen af med en kop kaffe og et stykke kage i Konventums restaurant med udsigt over Øresund. Der er også mulighed for at bestille en frokostplatte. Skal bookes i forvejen.
- Kaffe & kage 75.- pr. pers
- Frokostplatte 225.- pr. pers.
Booking af kunstrundvisning
Kontakt vores bookingafdeling på booking@konventum.dk eller +45 4928 0900 for at book en rundvisning eller høre mere.
Vi kan arrangere rundvisninger på følgende datoer:
30. april
26. maj
25. juni
11. august
12. september
6 oktober
14. november
10. december
Adgang hvis du er gangbesværet
Hos Konventum er der en del trapper og niveauforskelle, der gør det svært at komme på rundvisning, hvis du er gangbesværet, i kørestol eller bruger rollator.
Selvom vi har mærkningen “God Adgang”, så forholder den mærkning sig hovedsageligt til konferencegæster, kursister eller vores overnattende gæster og er ikke baseret på rundvisninger.
Er du i tvivl om, om du skal med på rundvisningen, så er du velkommen til at ringe til vores reception og forhøre dig nærmere. Du kan ringe på tel.: +45 4928 0900